Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen i Drivhuset

Morgen

Vi åbner kl. 7, hvor børn bliver afleveret i vores alrum. Her starter vi dagen stille og roligt på tværs af stuerne og tilbyder morgenmad indtil kl. 7.30.

Omkring kl. 8 fordeler vi os ud på vores stuer, mens de børn, som skal i Frilandshaven, samles inden bussen kører mod udflytteren  kl. 8.15.

Formiddag

Kl. 9 begynder dagens samling og herefter aktiviteter. Det kan være en tur på legepladsen, en kreativ aktivitet, en cykeltur eller en længere tur ud af huset. I Frilandshaven starter dagen også med samling og herefter aktiviteter – ofte i naturen på de store udearealer.

Middag

Vi spiser frokost omkring kl. 10.30–11 i Byhaven og 11-11.30 i Frilandshaven. 
Efter frokost leger vi videre på legepladsen, mens de mindste sover. Her er det vigtigt for os at understrege, at vuggestuebørnene sover, når de er trætte – vi følger altid barnets behov og rytme.

I Frilandshaven bruges middagstimerne på leg, projekter og oplevelser ude og inde.

Eftermiddag

Om eftermiddagen er der tid til leg på legepladsen eller aktiviteter på stuerne. Vi spiser et lille eftermiddagsmåltid, inden dagen rundes af.

Frilandshaven kører hjem fra udflytteren kl. 15 og er tilbage i Drivhuset kl. 15.45 (fredag kl. 14.45). 

Resten af eftermiddagen er alle børn samlet i huset, indtil vi lukker kl. 16.45 (fredag 16.00) og siger tak for i dag og på gensyn.