Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Drivhuset som arbejdsplads

Vi er en ung og dynamisk personale med en god blanding af køn og erfaring. Vi vægter høj faglighed og har fokus på, hvordan vi gennem samarbejde og vidensdeling løser vores kerneopgave bedst. Vi arbejder aktivt med anerkendende følgeskab, hvilket kort fortalt handler om at tænke, tale og handle til gavn for gruppen og arbejdsfællesskabet.

Det er vigtigt for os, at vi udvikler os i takt med den pågældende børnegruppe. Samarbejde og faglig refleksion er en naturlig del af hverdagen, og for at blive endnu dygtigere stopper vi tit op og reflekterer over vores pædagogiske praksis.

Faglig udvikling er vigtigt for os. Vi sender medarbejdere på kurser, uddannelse eller praktik, når det giver mening, og vi deler erfaringer i hverdagen gennem sparring og mentorordninger. Vi opfordrer nye medarbejdere til at stille spørgsmål og bidrage med idéer til vores pædagogiske arbejde.

Vi har et godt samarbejde med forældregruppen, som støtter op om huset, hvilket skaber trygge rammer for både børn og personale. Hos os finder du et miljø, hvor faglighed, nysgerrighed og samarbejde går hånd i hånd.

Vi søger ressourcerne hos hinanden og har fokus på positiv udvikling gennem:

  • Høj faglighed
  • Nysgerrighed
  • Åbenhed for nye ideér og tiltag
  • Fælles refleksion